
Capri-Johnny havde en blandet dag på kontoret, men jublede til slut over chefmekanikeren, som Johnny udtaler: ”havde installeret PARTYMODE i bilen”.
Skuffelsen var ikke til at tage fejl af i pitten hos Capri-Johnny. Bilen var dårlig, gearet lød som et savværk og nogle dæk der manglede greb. Det så sort ud i gårsdagens afdeling af Gruppe 5 for en ellers veloplagt Capri-Johnny.
Selvom han længe var blevet frarådet Capri’en af sine eksterne rådgivere, holdt han stædigt fast, ”Jeg vælger med hjertet og Capri ligger mit hjerte nær!!” sagde Johnny da vi mødte ham for et år siden, hvor han investerede en stor sum penge i at få den bil han allerhelst ville køre med.
Capri-Johnny, der ganske nyligt havde skiftet dækleverandør, havde ellers regnet med den helt store succes allerede ved første løb i denne sæson, men måtte hurtigt sande at det også krævede nyt blod.
Derfor tog Johnny og chefmekanikeren en fælles beslutning om at afslutte samarbejdet ved gårsdagens løb – Hvad der skete herefter vides ikke nøjagtigt.

Rygterne svirrede i pitten. Hvad ville Capri Johnny gøre nu?
Flere sagde at Johnny havde betalt et 7-cifret beløb andre mente at han bare lagde en femmer i klubkassen til en øl. Men fakta var i hvert fald at BMW chefmekanikeren pludselig stod ved Johnnys slotkasse og pillede ved en ellers skrot-klar Capri.
Allerede ved næste løb havde Capri-Johnny fået markant mere speed og jublede over team radioen ”WOW guys, you have installed PARTYMODE in my car”.
FIA har efterfølgende udtalt at de starter en sag mod Johnny for brud på paragraf §13.1 om finansiel fair play og en sag om brug af EPO. Samtidig vil de undersøge bilen for dette påståede PARTYMODE, som kunne være et brud på reglementet.
I kølvandet på FIA’s erklæring har Capri-Johnny udtalt: ”I have never used performance enhancing drugs and I have no further comments”
Vi hos SlotAUTOSPORT følger sagen tæt.